Bare gå i gang. Ligesom Klods-Hans sætter Rekommanderet sig lynhurtigt ind i en kontekst og forstår at bruge det, der er, på en kreativ måde. Det er sjovere men også langt mere strategisk.
I eventyret om Klods-Hans går de to brødre i dagevis og ruger over, hvordan de bedst og finest skal formulere sig over for prinsessen. Den ene kan hele det latinske leksikon udenad – forfra og bagfra – og den anden er “oldermands-klog” og har gjort sig bekendt med alle laugs-artiklerne.
På mange måder minder de to brødre med de mange “Forkundskaber” om den klassiske projektleder, der starter med at udtænke udførlige planer. Som bekendt har brødrene i det gamle eventyr ikke succes med at få prinsessen, men der er til gengæld stor inspiration at hente fra Klods-Hans, mener Rekommanderet. De kaster sig direkte ud i det og starter ethvert bygge- eller byudviklingsprojekt med at opleve det konkrete sted selv.
»Bare tag derud, og så kan det være, du finder en krage på vejen,« siger Søren om tilgangen – en søgende, spørgende og åben tilgang, hvor man bruger de ressourcer, der allerede er, på en både lavpraktisk og kreativ måde.
Hvor gærdet er lavest
Rekommanderet søger med deres alternative tilgang væk fra de klassiske projektudviklingsværktøjer, der ofte anvendes i byudviklingen og byggeriet. I stedet prototyper de sig vejen frem og sætter med egne ord en ære i at springe over, hvor gærdet er lavest.
»Vi udfordrer de gængse ydelsesbeskrivelser for i stedet at spørge os selv og de andre projektdeltagere: Hvor lidt skal der til, for at skabe stor værdi og et robust, realiserbart projekt?« forklarer Søren og fortsætter:
»Typisk projektledelse er lineær og træg og giver sjældent gode resultater. Vi springer nogle trin over, tester af i lille skala, opfinder benspænd. Det skærper processen. Løbende går vi så tilbage og justerer og skaber feedbackloops.«
I et konkret projekt starter Rekommanderet for eksempel ofte med bare at give projektet et navn og en dato. Derpå finder de på noget, der kan skabe opmærksomhed og få alle folk med. Og det behøver ikke koste en formue. Man kan ofte starte med et mindre budget og så ellers bare gå i gang med et pilotprojekt eller en betaversion for på den måde at blive klogere på opgaven. Og må man ingen hest få, så dur gedebukken også nok.
Mere strategisk
Man kan kalde Klods-Hans-tilgangen en slags bottom-up-tilgang, men det betyder ikke, at den ikke er strategisk velfunderet. Tværtimod er det en langt mere fornuftig måde at håndtere en kompleks situation på end ved på klassisk vis at implementere en top-down-strategi, hvor man typisk starter med beslutningsproces og design, forklarer Søren.
»Vi mener faktisk, det er mere strategisk, når man ikke starter med at beslutte i et lukket rum, hvad der skal udvikles og kommunikeres, og i et semilukket rum, hvordan det skal designes,« siger han.
Hvis projektejerne for eksempel til start beslutter sig for en bestemt facilitet (“Vi skal have et kulturhus!”) og regner med, at omverdenen bare tager imod de færdige løsninger, er der langt større risiko for, at projektet fejler, når det møder virkeligheden, forklarer Søren.
Klods-Hans-tilgangen handler om at forstå konteksten og dens foranderlige karakter og at bruge stedet og de ressourcer, der er, til med små greb at skabe stor forandring og værdi – og begejstring. Erfaringen viser, at det giver langt bedre odds for at vinde prinsessen og det halve kongerige.
Uddrag fra eventyret Klods-Hans af H.C. Andersen
“Hvor skal i hen siden I er i stadstøjet?” spurgte han.
“Til hove for at snakke os kongedatteren til! har du ikke hørt hvad trommen går om over hele landet!” og så fortalte de ham det.
“Hille den, så må jeg nok med!” sagde Klods-Hans og brødrene lo af ham og red af sted.
“Fader, lad mig få en hest!” råbte Klods-Hans. “Jeg får sådan en lyst til at gifte mig. ta’r hun mig, så ta’r hun mig! og ta’r hun mig ikke, så ta’r jeg hende alligevel!”
“Det er noget snak!” sagde faderen, “Dig giver jeg ingen hest. du kan jo ikke tale! Nej, brødrene det er stads-karle!”
“Må jeg ingen hest få” sagde Klods-Hans, “så ta’r jeg gedebukken, den er min egen, og den kan godt bære mig!” og så satte han sig skrævs over gedebukken, stak sine hæle i siden på den og fór af sted hen ad landevejen. Huj! hvor det gik. “Her kommer jeg!” sagde Klods-Hans, og så sang han så at det skingrede efter.
Men brødrene red ganske stille forud; de talte ikke et ord, de måtte tænke over på alle de gode indfald, de ville komme med, for det skulle nu være så udspekuleret!
“Halehoj!” råbte Klods-Hans, “Her kommer jeg! Se hvad jeg fandt på landevejen!” og så viste han dem en død krage, han havde fundet! “Klods!” sagde de, “hvad vil du med den?”
“Den vil jeg forære til kongedatteren!”
“Ja, gør du det!” sagde de, lo og red videre. ….
Uddrag af eventyret Klods-Hans, H.C. Andersen, 1855.
DET SIGER ANDRE OM KLODS-HANS-METODEN
»Klods Hans-metodikken er rigtigt god til at lave møder, der tiltrækker de brugere, som ikke kommer til høringer, eller som måske ikke er stærke på ord. Ved at lave en picnic eller et loppemarked tiltrækker man de brugere, man aldrig ellers hører fra.«
– Esben Danielsen, direktør i Lokale og Anlægsfonden
»Deres arbejdsmetoder gør, at nogle gange opstår der noget uventet. Det er inspirerende at være med til. Overraskelsesmomentet kan f.eks. være i stedet for at indkalde til en workshop om skolekapacitet i Ørestad, så inviterer vi til en gåtur med varm suppe en kold januaraften. Det er nogle anderledes ting, man bliver udsat for end det gængse med at holde en workshop, sidde i rundkreds og sætte post-its op på en væg. De vælger nogle andre metoder, som er overraskende, og som også giver nogle andre vinkler end de traditionelle metoder gør.«
– Mette Kilde, teamleder i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune