Mr. Green Urban Transformer

Om tre uger smutter Hr. Rekommanderet til Arkitektskolen i Aarhus, for at starte på det efteruddannelsesforløb, der skal gøre ham til Mr. Green Urban Transformer.

På efteruddannelsesforløbet ”Green Urban Transformers” præsenteres man for ny forskningsbaseret viden om bæredygtig byudvikling i Danmark og internationalt, og man får også indblik i, hvordan førende tegnestuer og rådgivende virksomheder angriber helt aktuelle opgaver om bæredygtig byudvikling. Og efterhånden som der er flere og flere, der siger de er trætte af at høre om bæredygtighed, finder vi det hos Rekommanderet endnu mere relevant, at bidrage til, at bæredygtige intentioner bliver til bæredygtige handlinger.

Derfor har vi hos Rekommanderet valgt, at vi i fremtiden i endnu højere grad vil deltage i konkrete bygge- og byudviklingsprojekter, hvor vi med vores forretningsstrategiske, sociologiske og kommunikationspraktiske udgangspunkt vil bidrage med nye, værdiskabende perspektiver.

På kurset får man også input til, hvordan tværfaglige teams bedst muligt samarbejder, innoverer og skaber resultater samt tankevækkende argumenter for, hvorfor arkitekter, urbane designere og byplanlæggere har en nøglerolle i at skabe bæredygtige samfund.

Og netop tværfagligheden er vigtig, når vi taler bæredygtig byudvikling, og derfor er det rigtigt interessant, at dette kursus tager et sådant udgangspunkt. Det har jeg været med til at fortælle her, her og her, hvor kursusleder Thomas Juel Clemmesen samt en af deltagerne fra sidste års pilotforløb, Sara Ettrup fra JJW ARKITEKTER, også udtaler sig. Derudover fortæller Bæredygtige Byer/DAC på deres blog om kurset her.

Læs mere om GUTS. Der er nu tilmeldingsfrist 19. oktober 2010.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *